Epilering af små blodkar 

Er du plaget af karsprængninger i ansigtet og på kroppen? Så kom ind og få fjernet dem med epilering hos Hudplejegruppen i Odense

Målgruppe: Alle
Hudproblem:  Karsprængninger
Behandlingen består af: Afrensning med brintoverilte (H2O2) på området · Brænding af blodkar · Conditioner

Fjernelse/Reducering af 1 stk. Karsprængninger   298 kr.
Mere end 1 stk. Karsprængninger (efterfølge)  100 kr. Per stk.
Mere end 4 stk. Karsprængninger    Få en samlet pris

Hvem er målgruppen for fjernelse af karsprængninger med epilering?

Denne type behandling er velegnet til dig, som lider af karsprængninger visse steder på kroppen, og som ønsker af få fjernet disse permanent.

Hvorfor opstår karsprængninger?

Karsprængninger kan skyldes forskellige faktorer, som miljømæssige, alder, graviditet, overvægt, genetisk disposition eller hormonelle forandringer. Karsprængninger opstår pga. forhøjet tryk i blodkarrene og ses oftest, som små og tæt pakkede grupper af blodkar, der ligger i hudens overflade. Blodkarsprængningerne ses typisk på benene eller i ansigtet. Karsprængninger er ikke farlige, men ofte til stor gene for den enkelte.

Hvordan hjælper denne behandling med epilering dig?

Ved denne behandling brænder behandlerne selve blodkarret og derved fjernes det synlige blod under huden. Behandlingen gør på ingen måde ondt, du mærker kun et lille stik, når den meget tynde nål indføres under huden. Hvis du har en meget lille karsprængning, kan en enkelt behandling være nok til at fjerne karsprængningen. Men hvis du lider af store karsprængninger eller har store områder, der skal fjernes, kan disse kræve flere behandlinger, før det ønskede resultat er nået.

Hvordan er fremgangsmåde i Hudplejegruppens behandling af karsprængninger?

Når du kommer til denne behandling, vil du blive lagt godt tilrette i en af vores behagelige behandlerstole. Herefter vil behandleren undersøge de områder, hvor karsprængningen er opstået. Dernæst vil behandleren indføre en meget tynd nål på blot 1 mm ned i huden, hvorefter der bliver udsendt et lille elektrostød. Dette gør ikke ondt, du kan blot mærke et lille prik. Herefter trækkes nålen forsigtigt ud igen. Behandleren fortsætter herefter til næste område. Hvis der ikke er flere karsprængninger afsluttes behandlingen.

Når du kommer til den første behandling, har dig og din behandler en dialog om, hvilke karsprængninger du ønsker at få fjernet. Behandleren ser på disse og I finder sammen ud af, hvordan behandlingsforløbet skal være. I sjældne tilfælde kan man ikke fjerne karsprængningerne 100%, men man kan få en meget synlig reducering af karsprængningerne.

Hudplejegruppens anbefalinger til dig

Karsprængninger opstår typiske, fordi huden er meget tynd og udsættes for kulde om vinteren. Derfor anbefaler vi, at du anvender Nimues Barrierecreme. Nimues Barrierecreme er en let og ikke fedtende creme, som giver en dobbelt barrierebeskyttelse mod miljømæssige faktorer i ekstreme temperaturer og vind. Cremen styrker hudens naturlige modstandskraft og den beskytter mod dehydrering og inflammation. Denne creme er det oplagte valgt til dig, som vil undgå blodkarsprængninger i udsatte områder på huden.

Anbefalede tilkøb til denne behandling

  • Solcreme
  • Barrierecreme
  • Fugt

Vidste du, at karsprængninger opstår, fordi trykket i blodkarret øges?

Karsprængninger opstår, fordi blodtrykket i blodkarret øges og derved bliver højere end det blodtryk, som blodkarret kan tåle. Herved ”springer” blodkarret og danner en karsprængning. Jo ældre vi bliver, jo mere skrøbelige vil vores blodkar også blive. Derfor vil alle mennesker med alderen opleve blodkarsprængninger, da disse er en uundgåelig aldersbetinget tilstand. Især kvinder er meget udsatte for blodkarsprængninger under en graviditet. Her sker en udskillelse af hormonet progesteron og det medfører en øget eftergivelighed i karvæggen. Desuden bliver blodmængden større og derved øges trykbelastningen i karrerne, hvilket kan medføre en karsprængning.