Ønsker du at fjerne dybe eller store ar i ansigtet? Så er Hudplejegruppens VAMPIRE FACIAL TREATMENT med Dermaroller lige noget for dig

Målgruppe: Alle
Hudproblem: Dybe ar og/eller store ar i ansigtet
Behandlingen består af: Afrensning · Peeling · Elma bedøvelse (lokalbedøvelse) · Dermaroller · Specielt aktivt serum · Beroligende maske · Ansigtscreme med solfaktor
Pris: 1.498 kr. / Klippekort: 1273 kr pr. Stk.

Hvem er målgruppen for VAMPIRE FACIAL TREATMENT?

Denne specielle ansigtsbehandling er særlig velegnet til dig, som lider af dybe og tydelige ar i ansigtet og som vil have fjernet disse. Behandlingen anbefales også til dig, som har lidt af akne og som nu har tydelige spor efter det. Behandlingen er også særdeles velegnet til dig, som lider af synlige porer i ansigtet og som ønsker at reducere disse.

Hvorfor opstår synlige og dybe ar i ansigtet?

Når huden bliver skadet, dannes der et sår. Når huden begynder at hele, vil såret forsvinde og der vil komme et ar, hvis skaden altså har været dyb nok i huden. Arret har en anden farve end den normale hud. Med tiden, vil det bliver mindre synligt, men arret vil altid være der, med mindre man behandler det.

Hvis huden har været alvorlig skadet, som fx ved akne eller brandsår, vil disse ar være mere synlige og dybe pga. at skaden er sket dybere nede end underhuden. Når man har lidt af akne, sker der det, at der dannes ny hud hen over såret, men denne hud er ikke nær så god, som den normale hud. Den ”nye” hud mangler visse egenskaber, som findes i den oprindelige hud. Her tænkes der især på hudens elasticitet. På grund af denne manglende elasticitet, vil huden ændre farve, og jo større skade huden har været udsat for, jo længere tid bruger huden på at hele. Det vil sige, at jo flere skader og jo flere sår, desto flere synlige ar med tiden.

Hvordan hjælper et VAMPIRE FACIAL TREATMENT?

Vores VAMPIRE FACIAL TREATMENT Dermaroller behandling anbefales til dig, som lider af ar og forstørrede porer i ansigtet, fordi denne Dermaroller specielt er designet til, at arbejde dybere ned i hudens lag end en almindelig Dermaroller. Nålene på denne Dermaroller er længere og derfor mere effektive. Anvendelsen af et specielt aktivt serum under behandlingen bevirker desuden, at din hud heler hurtigere og pænere.

Ved denne behandling mod ar, bruger behandleren Dermarolleren til at få koncentrerede og aktive ingredienser til at trænge endnu dybere ned i huden. Denne behandling vil altså lave en dybere og mere kontrolleret skade i huden, som får huden til at regenerere hurtigere og danne nyt kollagen. Efter behandlingen vil du opleve en markant forbedring af hudens struktur og overflade.

Fremgangsmåde i en VAMPIRE FACIAL TREATMENT

Denne ansigtsbehandling minder meget om en almindelig Dermaroller behandling, som består af 5 trin. Det som adskiller denne behandling fra en almindelige Dermaroller behandling, er nålenes længde, det aktive serum og bedøvelsen.
Vores VAMPIRE FACIAL TREATMENT behandling starter altid med, at huden bliver afrenset og herefter bedøvet med Elma creme (lokalbedøvelse). Herefter sker selve Dermaroller behandlingen.
Behandlingen kan mærkes og den kan være forbundet med ubehag, derfor anvendes Elma cremen. I næste trin af behandlingen (3. trin) påføres det aktive serum på det område, hvor behandlingen med Dermarolleren er sket. Dernæst påføres en beroligende ansigtsmaske, som stimulerer de røde områder og får huden til at slappe af. Afslutningsvis påføres en lækker creme, som er tilpasset din hudtype. Derudover vil der altid blive påført solcreme med faktor 30, for at beskytte det behandlede område.
Hvis det er første gang, at du kommer til denne behandling, vil du få en god vejledende samtale med din behandler, før, under og til sidst i dit behandlingsforløb. Det gør vi, for at kunne skræddersy den rette hudplejebehandling samt finde det rigtige produktvalg til dig.

Hudplejegruppens anbefalinger til dig

Hvis du har meget dybe ar, så kræver det en længerevarende behandlingsproces, før det optimale resultat er opnået. Derfor anbefaler vi, at du køber et kurforløb, hvor du i samarbejde med sin behandler finder frem til, hvor mange behandlinger dit hudproblem kræver. Vi anbefaler, at du køber et klippekort, hvor du spare 15%. Du betaler for 6 behandlinger og få den 7. gratis.

Anbefalede tilkøb til VAMPIRE FACIAL TREATMENT

Vær OBS på følgende

  1. Drik masser af vand. Vand opretholder hudens fugtbalance og er med til at give dig en sundere hud.
  2. Plej altid din hud, med de rette produkter – både morgen og aften.
  3. Brug altid en høj solfaktor, når du skal opholde dig i solen.
  4. Undgå solen, hvis du er i gang med et kurforløb.